Klimaakademiets Kommunekaravane
I foråret 2022 besøgte Klimaakademiets Kommunekaravane seks danske kommuner for at skabe dialog om løsninger på klimaområdet.
Projektet blev til i partnerskab med CONCITO med støtte fra Energifonden. Formålet var at bygge bro mellem forskelligartede interesser og skabe effektive klimaløsninger med demokratisk opbakning.
Følgende seks kommuner deltog i projektet med hver deres klimarelaterede tema:
Aabenraa Kommune – Ungeinddragelse
Randers Kommune - Skovrejsning
Rebild Kommune - Mobilitet
Billund Kommune - Landbrug & lavbundsjorde
Faaborg Kommune - Det gode grønne liv
Roskilde Kommune - Helhedsplan for landsby
Færdiguddannede forandringsagenter fra Klimaakademiets forløb i efteråret 2021 medvirkede som facilitatorer på aktørsamlingen.
Erfaringer fra Kommunekaravanen
Vi har samlet vores erfaringer fra Kommunekaravanen i et vidensdelingskatalog, som du kan downloade herunder. Her kan du læse om værdien af at inddrage aktører i klimainitiativer og om vores erfaringer fra de seks kommuner, som deltog i projektet.