
Kurser
Klimaakademiets hjerteblod er de lange og dybdegående kurser, som vi helst vil skabe i partnerskaber med andre organisationer.
Vi kørte vores første forløb i efteråret 2021 til en målgruppe af unge professionelle og studerende i et partnerskab med Danmarks grønne tænketank CONCITO. Læs mere om det her.
I 2023 kørte vi vores andet længere kursusforløb i samarbejde med Center for Applied Ecological Thinking på Københavns Universitet. Kurset gav unge humanister kompetencer til faktabaseret og forandringsmotiverende klimakommunikation. Læs mere om det her.
Det unikke i Klimaakademiets kurser er den tværfaglige kobling mellem teknologiske, sociale og individuelle perspektiver på klimahandling. Fokus er på én gang at forstå konkrete løsningsmodeller, at lære hvordan de kan implementeres i organisationer og teams samt at få et reflekteret forhold til sin egen rolle som grøn forandringsagent.
Er du interesseret i at opkvalificere din organisation gennem et kursusforløb på klimaområdet, så tager vi gerne en uforpligtende samtale om muligheden for samarbejde.