Skal du med på Rodfast?

Klimaakademiets kursus for grønne professionelle

Rodfast er designet til dig, der arbejder med de menneskelige dimensioner af grøn omstilling - gennem fx kommunikation, adfærdsændringer, design, borgerinddragelse eller kulturelle greb. Du undervises af et hold eksperter, som giver dig solid viden, praktiske værktøjer og indsigt i omstillingens etiske dilemmaer.

Forløbet strækker sig over seks moduler. Efter endt kursus kan du forankre din – og din organisations - grønne omstilling i Forgrening, Klimaakademiets netværk for klimaaktører.

Tilmeldingsfrist for 2026 er overskredet.

Skriv dig på venteliste til 2027-holdet nedenfor.

Venteliste til Rodfast

Hvad får du ud af kurset?

Dit personlige udbytte

  • Et solidt fundament af opdateret klimaviden og forståelse for, hvilke løsninger der reelt gør en forskel.

  • Træning i forandringsmotiverende kommunikation og konflikthåndtering i forbindelse med grøn omstilling.

  • Mulighed for at udvikle og afprøve din personlige forandringsteori– med sparring fra undervisere, gæster og medkursister.

  • Adgang til et stærkt netværk af grønne professionelle, som kan inspirere og støtte dig – også efter kurset.

Din organisations udbytte

  • En medarbejder med opdateret klimaviden og kendskab til de nyeste løsninger og tendenser på det grønne område.

  • Nye perspektiver og konkrete ideer til, hvordan organisationen kan styrke sin grønne profil.

  • Et netværk, som giver ny viden, samarbejder og erfaringsudveksling på tværs af sektorer.

  • En medarbejder med fornyet inspiration og handlekraft.

Hvem deltager i kurset?

Rodfast er særligt relevant for professionelle, der arbejder med de menneskelige dimensioner af grøn omstilling - gennem fx kommunikation, adfærdsændringer, borgerinddragelse, design eller kulturelle greb. Måske er du:

  • Embedsmand med ansvar for grøn omstilling i kommune eller stat

  • I færd med at skubbe på klimahandling i en uddannelsesinstitution eller en NGO

  • Projektleder i en virksomhed eller brancheorganisation

  • I gang med et karriereskift og drømmer om et grønt arbejdsliv

Selvom der er store forskelle på de ovenstående roller, er de alle en del af økosystemet af grønne aktører. Og deres behov er ofte det samme: et stærkt fundament af faglig viden kombineret med kompetencer til at engagere mennesker i forandringsprocesser. Netop dét lærer du på Rodfast.

Mød dine undervisere

Oversigt over de 6 moduler

Tilmelding og optagelseskrav

Når du starter din tilmelding til Rodfast, skal du svare på tre korte motivationsspørgsmål:

  • Hvad er din motivation for at ansøge?

  • Hvad er din baggrund?

  • Hvordan ønsker du at bruge de kompetencer, du får på Klimaakademiet?

Tilmeldingsfristen for 2026 er overskredet, men du kan tilmelde dig venteliste til 2027-holdet længere nede på siden.

Som udgangspunkt skal du have en uddannelse på minimum bachelorniveau for at deltage på kurset. Vi er dog åbne for deltagere med alternative profiler, hvis du har gode argumenter.

Priser

Prisen for forløbet er 9.995 kr. eks. moms inkl. forplejning på alle moduler samt et diplom ved fuld deltagelse på kurset. Denne pris er væsentligt under markedsvilkår for et kursus af denne type, fordi Klimaakademiet er en almennyttig organisation, som ikke skal generere overskud til ejere eller investorer.

Mængderabat: Hvis din organisation sender mere end én medarbejder på kursus, gives 10 % rabat for medarbejdere ud over den første tilmeldte. Denne rabat kan ikke kombineres med Early Bird-rabat.

Kursusafgiften betales først, hvis du bliver optaget. Det kræver altså ingen betaling at indsende sin tilmelding.

Det siger tidligere kursister om Klimaakademiet

Klimaakademiet har kørt kurser siden 2021 og altid med stor deltagertilfredshed. Her kan du læse, hvad tidligere deltagere har sagt om vores kurser:

"Klimaakademiet formår at blande det bedste fra den akademiske vidensmættede verden og den virkelige verden, hvor klimahandlingen faktisk skal foregå."
— Deltager på tidligere forløb
"Klimaakademiet er en stor hjælp til at navigere i fake news, informationsoverload og diverse subjektive meningsdannere."
— Deltager på tidligere forløb
"Forløbet har været sindssygt godt strikket sammen, og vi er i den grad kommet bredt omkring."
— Deltager på tidligere forløb

Idéen bag Rodfast

Vores diagnose af klimakrisen: Efter mange år som en minoritetsdagsorden er klima blevet mainstream. Et studie i Nature Climate Change viste i 2024 at hele 89 % af verdens befolkning kræver stærkere politisk klimahandling. Selvom vi ikke altid er enige om de konkrete løsninger, bakker også danskerne op - den grønne dagsorden ligger konsekvent højt i meningsmålinger over danskernes politiske prioriteter. Videnskabsfolk og aktivister har gjort deres arbejde - befolkningen er vækket til krisernes alvor.

Alligevel udebliver den nødvendige samfundsforandring. Vi spiser lige så meget kød, som vi plejer, flyver stadig på ferie og fastholder et tårnhøjt og klimaskadeligt forbrug. Selvom der gennemføres mange klimatiltag, er vi langt fra FN’s anbefaling: “A stepwise approach is no longer an option. We need system-wide transformation.”

Vores bidrag til forandring: I denne kritiske tid er der brug for, at de grønne idealer slår rødder. Med det mener vi: Det handler ikke længere om at vække befolkningen - for den er vågen. Snarere handler det om, at rodfæste omstillingen gennem transformationer af vores samfunds institutioner.

Det kræver en ny type forandringsagenter, som arbejder på tværs af økosystemet af grønne aktører - i alt fra kommuner til brancheorganisationer, fra kulturinstitutioner til virksomheder - på at virkeliggøre vores grønne idealer.

Vi har skabt Rodfast for at give disse mennesker et skud kompetencer og inspiration, og lade dem finde hinanden i et livgivende og idealistisk professionelt fællesskab.

Om Klimaakademiet

Klimaakademiet er en almennyttig forening, som styrker økosystemet af grønne aktører gennem uddannelse, formidling og netværk. Siden stiftelsen i 2021 har Klimaakademiet opbygget stor erfaring med kurser og masterclasses i samarbejde med fx CONCITO, Københavns Universitet og danske kommuner fra hele landet. Vi har høj deltagertilfredshed på vores kurser – seneste masterclasses i Københavns Kommune fik fx 4,7 point ud af 5.

Klimaakademiet er stiftet af Anders Holst Bodin, som er ph.d. og forfatter og direktør for organisationen. Klimaakademiets bestyrelse er demokratisk valgt, og består af Inge Nilsson (vicedirektør i CONCITO), Anna Bak Jäpelt (landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og alumne fra Klimaakademiet), Jes Broeng (professor på DTU Entrepreneurship) og Jesper Steenberg (leder af Energi & Vand – Greater Copenhagen Living Lab).

Venteliste til Rodfast